Foreningens kommunikation med omverdenen

Kom til workshop og lær, hvordan din forening kan bruge jeres hjemmeside, sociale medier og nyhedsbreve til at få flere medlemmer og sælge flere ydelser. Du får konkrete tips og gode råd med hjem, og alle kan være med – uanset erfaring. 
Workshoppen er inddelt i tre moduler:
1. Hjemmeside: Hvordan ser den gode hjemmeside ud? Og hvordan kan I bruge den til at tiltrække flere medlemmer og få flere aktiviteter?
2. Sociale medier: Hvilke sociale medier skal I kaste jer over? Og hvordan fungerer det med annoncering?
3. Nyhedsbreve: Hvordan kan du få flere læsere? Og hvad skal du skrive til dem?
Der bliver serveret sandwich og vand i pausen.

Tirsdag den 21. februar 2023 kl. 17.30 - 21.00
Sted: Musikstalden, Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Oplægsholder: Birgitte Pram

Tilmeld