Personligt grundmønster

Dame med symaskine

Personligt grundmønster til nederdel eller kjole i vævet stof

Drømmer du om at sy velsiddende tøj, er det en rigtig god idé at starte med at få lavet et personligt grundmønster.

Ikke alle kvinder synes, de kan gå i nederdel eller kjole, men det kan ALLE kvinder – det handler kun om at finde den rigtige model til den enkelte krop.

Et grundmønster er et mønster uden design, det er tilpasset dig, det tager højde for kroppens skævheder og finurligheder og giver en overordnet god pasform uden folder og trækninger i stoffet.

Et grundmønster til nederdel er en figursyet lige nederdel, der går til knæene.

Et grundmønster til kjole er en figursyet kjole, der går til knæene, har lange ærmer og en tæt halsudskæring.

Med dit færdige grundmønster, har du de bedste muligheder for at designe lige det tøj, du drømmer om. Med et kjolegrundmønster kan du desuden designe overdele og jakker/frakker.

Vi mødes en aften inden til en snak om det, du ønsker at arbejde med og hvor du tegner dit grundmønster. Lørdag og søndag klippes, sys, og tilrettes indtil den endelige grundform er på plads.

Grundmodellen sys i staut (ubleget lærred), som med sin stivhed afslører selv den mindste fold og trækning – præcis det, vi gerne vil finde og fjerne. Afhængig af tilpasningerne skal der måske sys mere end en model, før du er klar til at designe dit eget tøj.

Vi arbejder ud fra bogen ”Sy nederdele” af Maria Fabæch Moesby & Signe Eriksen (kan købes af underviser) og ud fra ”Skaberlyst’s” ELIQU kjolegrundmønster”. 

Har du ikke egen symaskine, kan den lånes på kurset uden ekstra udgift.

Undervisningssted

DOF Næstved Aftenskole
Teatergade 4
4700 Næstved
Lokale 1

Praktisk information

Hold nr:
22251
Første møde:
15.09.22 kl. 19:00
Sidste møde:
01.10.22 kl. 10:00
Mødegange:
4

Pris

Almen
DKK 1895,00
Efterlønsmodtager
DKK 1660,00
Pensionist
DKK 1660,00
Arbejdsledig
DKK 1660,00
  • Torsdag 15.09.22 kl. 19:00 - 20:30

    Sted: DOF Næstved Aftenskole
    Teatergade 4

    Lokale: Lokale 1

  • Lørdag 24.09.22 kl. 10:00 - 16:30

    Sted: DOF Næstved Aftenskole
    Teatergade 4

    Lokale: Lokale 1

  • Søndag 25.09.22 kl. 10:00 - 16:30

    Sted: DOF Næstved Aftenskole
    Teatergade 4

    Lokale: Lokale 1

  • Lørdag 01.10.22 kl. 10:00 - 16:30

    Sted: DOF Næstved Aftenskole
    Teatergade 4

    Lokale: Lokale 1

Profile Avatar Placeholder Large

Benedikte Andersen