Bliv medlem af DOF Næstved Aftenskole


Vi arbejder for at opbygge et stærkt fællesskab og samhørighed omkring vores aftenskole i Næstved. Som medlem får du adgang til dette fællesskab og opnår en række konkrete fordele:
Særlige aktivitetstilbud (fx foredrag, ture og undervisning) for medlemmer
• Sociale arrangementer (fx fællesspisning, sangaften og skovtur) for medlemmer
• Nyhedsbrev og informationer om tilbud før ikke-medlemmer
• Modtager af invitation til impulsive arrangementer og aktiviteter
• Indflydelse gennem medlemsdebat og stemmeret på generalforsamlingen i marts
• Medansvar og mulighed for at bidrage med frivilligt arbejde og som vært for andre
• Socialt, interessebaseret fællesskab, der binder mennesker sammen rundt om aftenskolens traditionelle hold og foredrag mv.


Det koster kun 100 kr. om året at være medlem, og du kan lige nu melde dig ind her:

DOF Næstved Aftenskole (foreninglet.dk)

eller du kan kontakte kontoret på tlf. 55 72 18 25.
Du kan godt deltage som kursist på vores enkelte hold uden at være medlem. Men vi håber, at du har lyst til at træde lidt tættere på – og bidrage til at udvikle og skabe et stærkt aftenskoleliv med fokus på livslang læring for voksne i mange forskellige livssituationer.
Vi har fået midler fra en række puljer og fonde til at opbygge en ny kultur for et stærkt medlemskab omkring aftenskolen. Tag del i fællesskabet og få glæde af de mange aktiviteter, som er gratis eller prisreduceret.