Snit dit eget køkkenredskab
Tilmeld
Snit dit eget køkkenredskab
Søndag d. 13. september kl. 10 - 15
Peder Bodil Spejderne, Ryttervej 20, 4700 Næstved - Bålhytten
Pris: 550,-
Vi gentager succesen fra foråret – og udvider med en ny mulighed.
På dette snittekursus får du mulighed for at skabe dit eget køkkenredskab i frisk træ. Du kan vælge at snitte en paletkniv – eller, hvis du tidligere har deltaget på vores første kursus eller allerede har erfaring med snitning, vælge at arbejde med en ske. Begge dele er funktionelle og holdbare brugsgenstande, som kan følge dig i mange år.
Skriv venligst i "bemærknings feltet" ved tilmelding, om du er begynder eller erfaren.
Kurset tager udgangspunkt i klassisk snittehåndværk og giver en introduktion til arbejdet med frisk træ, værktøj og gode, sikre teknikker. Vi følger processen fra råt træstykke til færdigt produkt og arbejder primært med snittekniv, økse og sav. Undervejs kommer vi også omkring træsorter, vedligeholdelse og slibning af værktøj samt efterbehandling.
Kurset er åbent for både begyndere og mere erfarne deltagere. Hvis du er ny i snitteverdenen, anbefaler vi paletkniven som et godt første projekt. Har du allerede gennemført et tidligere snittekursus eller opbygget erfaring på anden vis, kan du vælge at snitte en ske. Undervisningen tilpasses den enkeltes niveau, og der er løbende individuel vejledning.
Indhold:
– Introduktion til snitteværktøj og sikkerhed
– Grundlæggende teknikker med økse og snittekniv
– Formgivning og færdiggørelse af paletkniv eller ske
– Introduktion til vedligeholdelse og slibning af værktøj
Snitning giver mulighed for at fordybe sig og opleve den særlige ro, der kan opstå, når hænderne arbejder. Din underviser Tue bruger selv håndværket som en meditativ praksis og deler gerne sine erfaringer undervejs.
Tue sørger for træ, værktøj og undervisning. Medbring praktisk tøj, der passer til udendørs undervisning i bålhytte, samt madpakke og drikkevarer – te og kaffe sørger vi for.
Vi har fået lov at låne faciliteterne hos Peder Bodil Spejderne for enden af Ryttervej lige ved kolonihaverne.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 126252
- Første møde:
- 13.09.26 kl. 10:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 7
Pris
- Almen
- DKK 550,00