Grøn aften på Næstved Bibliotek

Tilmeld dig her


Onsdag d. 23. september
Fra kl. 17 – 20
Sted: Næstved Bibliotek
Pris: kr. 60,- inkluderer mad, drikke og hele aftenens program


Frø er mad
En aften om at høste, dele og dyrke

Dine næste frø ligger allerede i naboens have.

Kom til en aften om frø, gamle sorter, sæsonens råvarer og den mad, vi dyrker og spiser.

Vi begynder med et oplæg ved Signe Schrøder, hvor vi ser på, hvad vi kan lære af tidligere tiders dyrkning og madkultur – og hvordan den viden kan bruges i dag.

Bagefter spiser vi en sandwich og fortsætter i en grøn samtalesalon. Her taler vi om at dyrke mere selv, høste og gemme frø, spise efter sæson og dele både høst og erfaringer med andre.

Til sidst går vi en tur i Den Vilde Rådmandshave. Her kan du gå på opdagelse blandt planterne, høste frø og måske bytte dig til noget nyt at dyrke næste år.

Du behøver hverken have køkkenhave eller grønne fingre. Måske har du frø at dele, en have med plads til lidt mere eller bare lyst til at møde andre, der gerne vil dyrke, høste og spise tættere på dér, hvor vi bor.

Medbring kaffekop, vandglas og en pose eller beholder til frø og materialer.

Tilmeld dig her