Keramikkursus i Holme Olstrup
Tilmeld
Keramikkursus i Holme Olstrup
Start: onsdag d. 3. juni 2026
Tid: Kl. 18.00–20.30
Sted: Møllegårdsvej 15, 4684 Holmegaard
Pris: 1095 kr. (4 mødegange)
På dette hyggelige og kreative kursus skal vi lege med to grundlæggende teknikker: pladeteknik og pølseteknik. Vi eksperimenterer med form, struktur og overflader og kurset kræver ingen forudgående erfaring – kun lysten til at lege med ler og udforske dine egne idéer.
Du får selvfølgelig hjælp og vejledning hver gang. Undervejs kommer du hele vejen rundt om processen, så dine færdige værker bliver brændt og klar til at komme hjem til dig eller en du holder af.
Vi skal lave både funktionelle og dekorative genstande og lærer om materialer, teknikker, begitning og glasering.
Materialer afregnes med underviser efter forbrug. Forvent ca.- 450,- kr. for hele kurset.
NB. Der bliver ikke drejet på kurset.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 126247
- Status:
- Få pladser
- Første møde:
- 3.06.26 kl. 18:00
- Sidste møde:
- 24.06.26 kl. 18:00
- Mødegange:
- 4
- Lektioner:
- 12
Pris
- Almen
- DKK 1095,00
- Efterlønsmodtager med bopæl i Næstved kommune
- DKK 960,00
- Pensionist med bopæl i Næstved kommune
- DKK 960,00
- Arbejdsledig med bopæl i Næstved kommune
- DKK 960,00
Rikke Qvirinius Bach Hansen
Jeg kom i værkstedet hos min faster som helt lille og efter mange år med jævnlig keramisk kvalitetstid hos hende, tog jeg på højskole i 2012 med fuld fokus på keramikken. Jeg har siden 2020 haft eget værksted i vores hjem i Holme-Olstrup, hvor jeg ynder at have fokus på keramik til hverdagen.
Man kan følge mig på instagram: moellegaardkeramik og på min hjemmeside: www.moellegaardkeramik.dk